Hos BASIC CPH kan du finde præcis den model, som passer til dine markedsføringsbehov. Vi er stolte af at have arbejdet os til et verdensomspændende bureau, når det kommer til at kunne repræsentere ansigter med interesse for modelarbejde og reklamebranchen.
Siden 1991 har model- og skuespillerbureauet nemlig dedikeret sig til at opbygge et fantastisk stærkt modelarkiv, der i dag rummer mere end 6500 mænd, kvinder, børnemodeller, sportsmodeller, plussize modeller, hånd- og kropsmodeller samt professionelle modeller, skuespillere og typemodeller, der alle står klar til at blive booket ud til spændende nye jobs. Vi gør en dyd i, at alle kunder skal kunne finde præcis de ansigter, som de føler repræsenterer deres brand allerbedst eller rammer den målgruppe, som de specifikt har i tankerne.
Hvad end du leder efter en vaskeægte handyman, en knivskarp business woman, et udadvendt legebarn eller en hel sød familie – så har vi det til dig. Og mangler du noget på siden.. så finder vi det til dig alligevel!
Find vores online ansøgning under fanen ”bliv model” her på hjemmesiden. Udfyld den nødvendige information og upload et par vellignende billeder. Vores svarperiode er ca. 2-3 uger og du hører fra os med svar uanset om du bliver optaget eller ej.
Nej. Vi har ingen medlemsgebyrer eller abonnementer. Vores eneste krav er, at din modelprofil er opdateret med gode billeder, så vi kan præsentere dig retvisende. Du har mulighed for selv at indsende professionelle/gode billeder og ellers tilbyder vi en portfolio session med vores in house fotograf til 300.
Nej. Vi tillader kun, at man er tilknyttet ét sted ad gangen. Vi sidder ofte og byder ind på jobs sammen med andre bureauer og uden fast tilknytning kan der skabes megen forvirring og misforståelser. Derudover skal vi være bekendt med din reklamehistorik, så vi ikke booker dig ud til konkurrerende firmaer uden oplysning herom.
Som udgangspunkt har vi ingen specifikke krav, hverken til højde, drøjde eller udseende. Vi kigger blot efter, om modellerne matcher nogle af de efterspørgsler, som vi får fra forskellige kunder. Vores ”krav” er derfor nærmere, at vi kan se dem i en reklamesammenhæng og disse er der rigtig mange forskellige typer af.
Vi har fokus på, hvem vi tror på, der kan blive booket ud og blive efterspørgsel på, så derfor tager vi heller ikke bare alle ind selvom vi har mange typer af reklamer. Når vi tager nogle ind, så er det fordi vi tror og håber på, at vi kan skaffe dem jobs og gode oplevelser. Men vi sørger også for, at alle typer er repræsenterede, fordi vi har et ry for, at have ”alle” muligheder i vores bureau – så vi på den måde kan dække alle slags job ind.
Vi laver et utal af forskellige reklamer og arter af jobs. Vores kunder er nemlig alt fra LEGO, Zara, Bilka, Velux, H&M, Silvan, B&O og mange flere, og alle disse kunder har forskellige typer, de søger, da det f.eks. kan være en traktor, en neglelak, en børnetøjskollektion, et videospil, medicin eller noget helt andet, som de skal markedsføre. Derfor er der brug for rigtig mange forskellige modeller og vi tager nok flere ind end mange andre bureauer gør – netop fordi vi også har flere slags typer af job.
Find dit velkomstbrev eller besøg vores skriv om vilkår og betingelser under fanen ”OM BASIC CPH”. Her kan du læse alt om proceduren før, under og efter job.
Vi modtager hver dag rigtig mange gode ansøgninger og derfor må vi være lidt skrappe i udvælgelsen, da vi simpelthen ikke kan optage alle i vores arkiv. Hvis du er blevet afvist, så er det altså fordi, at din profil i øjeblikket ikke matcher de modelkriterier, som efterspørges af vores kunder eller som vi mangler i vores kartotek – og dermed heller ikke en, som vi føler at kunne levere arbejde til.
Vi optager de modeller, som vi tror på har noget specielt over sig eller vi kan se efterspørgsel på, men derefter er det altid op til kunderne at vælge dig endeligt. Vi præsenterer dig, når du passer i den efterspurgte kategori. Nogle får ofte jobs, andre sjældnere og nogle slet ikke. Det er slet ikke fordi, at den manglende del ikke er skønne eller lign., men simpelthen bare fordi, at det nogle gange er næsen, et rødt hår eller en bestemt højde, som dikterer valget fra instruktørerne. Vi anbefaler altid, at man tager optagelsen i bureauet, som en sjov lille mulighed, som man måske kan være heldig, at få en sjov oplevelse ud af en gang imellem.
Tjek vores blog her på hjemmesiden og find f.eks ”modellens fotoguide til den bedste online portfolio”. Den hjælper dig til, at skabe den mest optimale profil.
Vores omfattende arkiv tæller mere end 6500 kvinder, mænd, børnemodeller, kendisser og typemodeller. Så uanset hvilken modeltype du skal bruge, kan vi matche dit behov.
Når det kommer til udvælgelse af vores modeller, er vi lidt skrappe. Det er ikke hvem som helst, der slipper igennem nåleøjet, men alle er velkomne til at sende en ansøgning. Vi optager løbende nye ansigter efter en samlet vurdering, så du som kunde kan føle dig i trygge hænder.
Hos BASIC CPH har vi stor erfaring med alle former for casting. Med vores fast tilknyttede team af bookere, stylister og makeupartister kan vi gøre de tidskrævende opgaver lidt mere smidige, end du er vant til.